lørdag den 1. februar 2014

Seollal - godt nytår en gang til



Onsdag var det som om, et helt kontinent gjorde klar til at tage på flere dages familiesammenkomst – på én gang. Der var en forventningens glæde i luften, der var flere biler på p-pladsen, husmødre med en aura af lettere anspændthed, den sammenkørte række af indkøbsvogne var nået helt ind til den med de skæve hjul, ingen vil have, markedsgaden var ufremkommelig og den generelle konversation var gået i hak ved spørgsmålet; ”Where are you going for the holiday?”



 Kl. 17 brød det for alvor løs, det helt store rejse-kaos. Det er Luna New Year og Asien skal på tur for at komme hjem til et andet hjem end hverdagshjemmet, hjem til den anden ende af landet, hjem til en familiesammenkomst.

I stuen bag mig flimrer nyhederne fra CNN, hvor en reporter fra Beijing fortæller, at togbilletterne er udsolgt, og at der vil blive foretaget 3.62 BILLIONER rejser i Kina i løbet af de 15 dage nytåret varer der, forlyder det fra  Xinhua News.



Her i Sydkorea er Luna New Year eller Seollal, som det hedder på koreansk, kortet ned til 2 dage, i år faldt den vigtigste dag den 31. Januar, da det er en fredag glider højtiden for mange over i en weekend og ender med at blive en 4-dages ferie.


Om morgenen den 31. samles man om et specielt nytårsmåltid, hvor tteokguk er en af retterne, en form for suppe med skiver af riskage i. Denne suppe bliver også placeret på et bord, der er dækket specielt til ære for familiens forfædre. Familiens børn skal ifølge traditionen bukke for familiens ældre, et buk (Sebae), foregår helt nede på knæ. Og så er det, dagen, hvor nationaldragten kommer ud af klædeskabet.


Men Seollal er også en højtid, hvor kvinderne bliver klemt tilbage i rollen som servicerende husmødre, med traditioner der er fra en tid, hvor manden i huset var patriark.  Seollal fejres fortrinsvis hjemme hos mandens forældre, og ifølge The Korean Herald er der en del koreanere, som slet ikke glæder sig til fridagene, de føles nemlig slet ikke som fridage.
Det forventes at svigerdatteren står for alle måltiderne, vasker op osv. ofte under opsyn af en måske ikke helt tolerant svigermor, og for at gøre det hele lidt mere besværligt/festligt skal det hele helst foregår i den smukke, men meget upraktiske nationaldragt Hanbok.
En undersøgelse, der blev lavet sidste år af Gallup Korea viste at 37 % af de adspurgte svarede at de ikke så frem til ferien.
….og mændene hvad laver de?  




De spiser, slår mave, går tur, snakker, spiller kort og brætspil.

Der er forandringer på vej, min unge kvindelige koreansklærer tilhører en ny generation, der vil noget andet. I stedet for at rejse hjem til familien i Seoul, planlagde hun en tur med kæresten. Og der er flere der gør som hun, flybilletter ud af Busan, til en forlænget weekend i Taiwan, Hong Kong eller Japan hen over nytåret har været udsolgt i flere uger.

Den farvestrålende Hanbok bliver også negligeret af flere koreanere, de føler den er dyr og upraktisk. Stormagasinerne har i flere uger haft børne Hanbok på tilbud.  




Og det officielle Korea forsøger at fastholde den nationale dresscode ved at tilbyde gratis adgang til de største turistattraktioner for de, der er iklædt Hanbok. Vil du ind på f.eks. Gyengbokgung Palace, Seouls største palads, kan du spare entrebilletten, hvis du møder op i koreansk nationaldragt. 





Den idé kunne måske slå an i Norge med bunader, men i Danmark ville vi tro, det var folkedansere på søndagstur, og at de skulle optræde om et øjeblik.



Dem, jeg mødte fredag eftermiddag i Ulsan Grand Park, optrådte ikke, men nogle af dem trådte til i pedalerne på de lejede cykler, andre spillede lidt badminton eller basketball eller fodrede fisk og ænder. Alle var helt klart på tur, med hele familien, - bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner, sådan en afslappet ”vi-har-fri-i-dag-tur”, pakket ind i sagte musik fra parkens mange højtalere.. …Für Elise, Svanesøen og Måneskinssonaten. Godt Nytår én gang til.












mandag den 27. januar 2014

Bageren Sim Sang Yeol


 "Åh, du har fundet bageren!" Sætningen kom fra en europæer jeg stødte ind i på gaden, vi havde aldrig mødt hinanden før, men vi var stoppet op for at udveksle spørgsmål og svar som; hvor er du fra, og hvor længe har du været her. Det gør man nemlig her, når man møder en, der også er langt væk hjemmefra. På et splitsekund havde denne fremmede genkendt min indkøbspose med "Sim Sang Yeol” på.

Hendes "Åh , du har fundet bageren " blev sagt med et ansigtsudtryk og en betoning á la “nu skal du nok overleve”.

Selvfølgelig er der brød i Sydkorea, og hvis der ikke var, ville jeg overleve alligevel.
Kæden “Paris Baguette” har butikker, på hvert gadehjørne, den Seoul-baserede kæde har som mål at Paris Baguette skal være verdens førende bagerkæde I 2020. Det vil sige mere end 3000 butikker i 60 lande.  Det er ambitiøst, og de er godt på vej.

MEN selv om kæden ifølge The Korean Herald i år har udviklet mere 30 typer af "Sundt brød" er det svært at finde, dette rustikke, ikke søde, men let syrlige fuldkornsbrød med sprød skorpe, som det meste af mit liv har været en del af hverdagsmaden. ….og rigtig rugbrød kan du godt glemme alt om. 

Brød I Sydkorea er sødt, og melet er så fint, at det er mest egnet til tapetklister. 


.....Og så er der en undtagelse, det er brødet fra Mr. Sangyeol Sim, den 42-årige bager laver brød som kunne komme ret fra en ovn i Vejle, selv om han aldrig selv har været uden for Sydkorea.






Han bager rigtig brød. Med 22 års erfaring, har han prøvet mange opskrifter. Den første udenlandske kunde havnede i butikken ved en tilfældighed, dengang lå bagerbutikken nær et kvarter, hvor der bor en del udlændinge (HFC) Dong-Gu i Ulsan. En dansk dame havde selv bagt et rugbrud ud af en melpose, hvor indgredienserne er blandet på forhånd, der skal bare en sjat vand og lidt gær til, og det brød tog hun med til Sangyeol Sim. Derefter gik han i gang med at eksperimentere, indtil han ramte noget, der behagede udlændinges smagsløg. 

Spørger man om han selv kan lide rugbrødet, svarer han beskedent, at han prøver at vænne sig til det og at det jo er sundt.

For syv år siden flyttede bageren længere mod syd på Dong-Gu halvøen, til Bangeo-Dong, hvor han omdannede et tidligere vaskeri til et bageri. Det ligger i en lille meget stille gyde og er lidt vanskeligt at finde. Men vi er mange, der hele tiden slæber nye brødflove udlændinge med der ind.



Ca. 50% af hans kunder er udlændinge, den anden halvdel er lokale. Mr. Sangyeol Sim formår at behage begge grupper, selv om forventningerne til brød er meget forskellige. Koreanerne kan lide det søde og vi andre foretrækker den lidt sure brødsmag med fuldkorn.

Bageren er opmærksom på konkurrencen fra kæder som Paris Baguette, men han kender sit bagværk: »De store kæder laver masseproducerede brød fremstillet af råvarer, der har været frosset og de bruger meget sukker til konservering - jeg bruge aldrig frosne råvarer eller bekymrer mig om konservering, det er frisk brød hver dag", siger han stolt på koreansk, mens min tolk forsøger at få det hele med. Et kig om til de få kvadratmeter bag disken, vidner om at det er dér, det foregår.






Det danske rugbrød eller Danish 
Lye Bread, som han kalder det i mangel på bogstavet R, er nok det mest specielle brød på hylderne, og processen med at nå frem til et brød fra lande som han aldrig har besøg tager tid. Han tester, prøvesmager og justerer, det er kort sagt slow food, der tager flere dage fra dej til brød.

Inden jeg siger farvel, fortæller han at eksperimenterne også har resulteret i en ødelagt ovn, det var da han forsøgte at finde ud af, hvordan man laver pita brød, det blev for varmt for den gamle ovn – men nu ved han også, hvordan han kan reparere den og pita er noget af det, der sælger rigtig godt blandt udlændinge, sammen med sprøde baguettes og Roggen Vollkorn.



torsdag den 9. januar 2014

Nytår og et år ældre

Godt Nytår og tillykke med fødselsdagen til rundt regnet 50 millioner sydkoreanere.
Aldrig før har jeg holdt nytår så tæt på krudtets oprindelsesland eller haft gulv til loft vinduesudsigt ned over en millionby kl. 24, så forventningerne til det helt store festfyrværkeri var tændte – men den del af festen blev en fuser, til gengæld kom solen og spørgsmålet om, hvornår et nyt år begynder, i centrum. 

Jo koreanerne fejrer nytår, men en del af dem snorksover hen over datoskiftet ved midnat, de skal nemlig tidligt op for at se årets første solopgang.

I Ulsan var der natten igennem busser fra Ulsan Grand Park til Ganjeolgot Cape. Et af de punkter langs østkysten, hvor naturen strækker sig lidt længere ud mod solopgangen end resten kystlinjen. Cirka 120.000 koreanere ventede på solen netop der – det gælder om at komme så tæt på begivenheden som muligt, og skal man sikre sig første parket, skal man være på pletten i god tid. De, der valgte at bruge natten på at holde på en god solopgangsplads, drog af sted før midnat med lommelygter, ris likør, tæpper og tålmodighed. En del af natten blev de underholdt af en udendørs koncert på stedet.

Og så var der dem, der havde valgt at sove hen over midnat. Her på Dong-Gu halvøen i Ulsan, blev de meget bekvemt vækket af et fyrværkeri en time før solopgang.


Fra mit vindue kunne jeg derefter se en lang række af baglygter fra de mange biler, der satte kurs mod et lokalt klippefremspring ved Ilsan Beach. Og i gaderne under mig kom folk ud fra mørke huse, som var det en arbejdsdag, hvor de skulle ekstra tidligt op. Der var en stilfærdigt strøm af mennesker med kurs mod øst. Når de nåede vandet, stod de i dæmringen og ventede på at solen skulle svinge strålerne op over kanten af horisonten. Uret var sat til 7.32 Men lige netop den 1. januar 2014 sov solen over. Her i Ulsan var linjen mellem hav og himmel dækket af en lang tynd stribe af uldne skyer, så mens solen puttede sig og udsatte den store event i 20 minutter, stod folk tålmodigt og ventede eller de blev i de varme biler.

Mit kamera var desværre gået dødt på det tidspunkt.
Men på byen Busans officielle hjemmeside er der bl.a. billeder fra sådan et nytårs scenarie:


Der kiggede cirka 300.000 koreanere på solopgangen fra Haeundae Beach. 

Og mens hundredtusinder af koreanere rundt om i Sydkorea stod så på den samme solopgang, blev de alle sammen et år ældre  - på én gang.

For ikke nok med at koreanerne har flyttet nytårets højdepunkt fra kl. 24 til kl. 7.32, de har også besluttet, at de alle sammen føjer et år til deres alder den 1. januar.

Når koreanerne bliver et år ældre, sker det nemlig ikke på den dag, de blev født, men på den første dag i det nye år.

Og for at gøre forvirringen total så kan en koreaners alder være et til to år ældre end den vestlige alder, afhængig af hvornår på året man er født.


For tiden som foster tælles med. Ethvert nyfødt barn i Korea træder ind i verden som etårig. Og når kalenderen siger 1. januar bliver barnet to år. Er barnet f.eks. født i december, regnes barnet allerede for at være to år den følgende måned,  - efter vestlig målestok ville vi mene, at barnet blot var to måneder gammelt.

På den konto er jeg lige blevet et år ældre, end jeg troede, jeg var, selv om mit nye år indtraf ca. syv en halv time senere end forventet.

Endelig er der en gruppe af koreanere, som slet ikke mener, det har været nytår endnu, de foretrækker at bruge Luna New Year som det tidspunkt, hvor de bliver et år ældre og fejrer 2014. I år falder det fredag den 31. januar.