En sød tand og en udstoppet gane.

Jeg har mødt udlændinge, der overhovedet ikke fattede dansk begejstring for flødeboller - noget så sødt og klistret kunne da umuligt være godt.

Det handler formentlig om at være vokset op med en stemning af, at dét her er smovs. Sådan har koreanerne det med songpyeon.

Songpyeon er små farverige dampede ris kager fyldt med søde sesamfrø eller kastanje mos. De er især populære omkring Chuseok, men to gadehjørner fra, hvor jeg bor, står der en dame og laver dem året rundt.
Jeg har forsøgt at gøre hende kunsten efter. Det var inden de farverige kager kom i kontakt med mine smagssanser,  - synet havde skruet rigeligt op for både forventning og mundvand. 

Jeg var inviteret til en dessertseance, hvor en gruppe koreanske kvinder a la Mette Blomsterberg begejstret gav koreansk konditorkunst videre til en flok lækkersultne novicer. De koreanske kvinder havde lavet ris dejen i forvejen, men jeg har sidenhen fundet opskriften flere steder på nettet, hvis du skulle få lyst til at kaste dig ud i noget eksotisk bagværk.

Vi fik et par farvestrålende dejklumper ved hvert bord og blev udstyret med ”plastikposehandsker” af typen, du kan trække ved en dansk benzinstander.

Opmuntret til at lave kagerne så fine som muligt med udsigt til en præmie, skulle vi begynde med at trille små dekorative kugler med fyld i midten.

……det med handskerne kan jeg ikke anbefale, det er noget biks. Det meste af dej og fyld sad tværet ud over hele handsken. Der var ikke meget Blomsterberg over mine songpyen´er.

Et tilfældigt kig ud i et baglokale, hvor jeg ikke havde noget at gøre, afslørede, at et par drevne koreanske ”riskagemagere” diskret sad og rullede mine kageklatter om fra deform til form.

Derefter røg de ind på bordet igen, nu i en fin sigte på et nydeligt lag af fyrretræsnåle.

Der blev lagt et låg over nåle og kager, hvorefter sigten med indhold blev sat over en stor gryde med dampende vand.

Der spredte sig en duft – ikke af hjemmebag, men mere over i en blanding af skovbund og fyrrenåleskumbad.

 Det færdige resultat ser meget delikat og farverigt ud….men smagen og konsistensen er noget man skal vænne sig til.

Jeg faldt over en artikel fra juni i år, hvor sundhedscoach Vibeke Lund skriver, at man som voksen skal regne med 21 forsøg med noget nyt mad, før ens smagsløg begynder at acceptere det ukendte.  Det var i Fagbladet 3F, forfatteren rådgiver håndværkere og mænd i bygge- og anlægsbranchen. Det handlede om grøntsager. Måske kan de 21 gange overføres til kvinder og songpyen, men jeg tror ikke jeg vil kaste mine 10.000 smagsløg ud i den kamp.

De små fine ris kager sætter sig fast i ganen, er man uheldig danner klumpen vakuum, så selv om tungen er en utrolig bevægelig muskel, kan den pludselig ikke komme løs igen.

Men eksotiske ser de ud, når de ligger der på fadet.