At være eller ikke være effektiv

Den 18. november var jeg med til at fejre, at det første stykke af kølen til en ny LNG tanker blev lagt ned i tørdokken. (Se blogindlæg fra november)

Det er 25 dage siden. I går fik jeg et nyt kig ned i dokken. Det var næsten chokerende – tonsvis af stål er blevet svejset sammen i løbet af 24 dage.

Jeg er imponeret. For at forstå effektiviteten får du lige et gensyn med billedet, fra da det første stykke af kølen blev lagt i dokken.

Og den 10. december så det sådan ud, en god del af de over 300 skibs-tegninger er blevet til konkrete store dele af en tanker, som så igen er blevet samlet. Det er lidt svært at forholde sig til størrelsen, men der står en mand i en kurv for enden af en lille kran langs med skibssiden.

Her skubbes et stort stykke skillevæg mellem tankene nede i skibet på plads. Kranen står for det grove, og de tre mænd på billedet tager sig af finjusteringen….ikke noget med at stikke tæerne for langt frem.

Efterhånden som skillevæggene er på plads, går andre specialister i gang med at bygge stillads op, så der er gjort klar til at bygge selve den tank, som skal holde på den naturgas, skibet bliver bygget til at fragte rundt. At bygge tankene, er den del af skibsbyggeriet, der tager længst tid.

I årene frem til at Danmarks sidste store skibsværft Lindøværftet lukkede i 2012, blev værftets administrerende direktør Torben Anker Sørensen af og til citeret for sætninger som; “..det er nødvendigt for de værftsansatte at arbejde smartere og hurtigere i konkurrencen med først og fremmest kinesiske og koreanske skibsværfter”. (Berlingske Business opdateret 24. maj 2012)

Men smartere og hurtigere – kunne ikke slå subsidier fra den Sydkoreanske regering og billigt stål i Asien. 

Billedet her under er fra den 28. november - 10 dage efter det første billede.

Og nu fra en halvt færdig LNG tanker til en splinter ny umulig ovn. Jeg ved godt, at man ikke kan bage i en LNG tanker eller sejle i en bageovn, men hold ud,  - min pointe handler om effektivitet.

Sagt på almindelig jysk har jeg haft meget bøvl med den bageovn, der er der, hvor jeg bor. For det første er det at lave noget som helst i en ovn temmelig eksotisk for koreanere, for det andet har de ikke meget forstand på brød. Så da jeg gang på gang havde hevet brød ud, der mindede om det snobrød helt ferske Grønsmutter brænder på deres første spejderlejr, tog jeg affære for at få en anden ovn.

Det var en lang og meget besværlig proces med klimaks, da der kom 6 personer på besøg for at se den elendige ovn.

De fire kom helt fra Seoul, hvor LG, som har produceret ovnen, har hovedkontor.

Jeg tror, deres mission var at bevise, at LGs ovne er perfekt.

Én skulle køre bilen her til,  én var med kun for at måle temperaturen i ovnen, en tredje var med  fordi hun skulle bage i min ovn, en fjerde var med fordi han var deres chef.

Det tager cirka 4-5 timer at køre fra Seoul til Ulsan og lige så lang tid tilbage.

Ud over de fire fra Seoul, kom den lokale vicevært også, jeg aner ikke hvordan han blev blandet ind i det og endelig kom der en repræsentant fra det firma, lejligheden er lejet igennem.

Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad de konkluderede efter deres bage-eksperiment, …de kiggede stolt på deres sorte boller, men de ville dog prøve at bage én gang til hjemme i Seoul!

Timelønnen i Korea er ikke specielt lav, kontorarbejdere får udbetalt i gennemsnit 15.000 d.kr om måneden. Den samlede timeløn, der blev brugt på kørsel og bagning den dag, kunne snildt havde betalt en ny ovn.

Og så er det jeg tænker – hvis verdens største skibsværft blev gået efter i sømmene, ville der sikkert også være potentiale for effektivisering, også selv om de næsten har fyldt tørdokken med skib på blot 24 dage.

Hyundai Heavy Industries skibsværft her i Ulsan blev bygget i 1972, simultant med at det første skib blev produceret, siden er det udvidet med knopskydning i alle retninger. Det betyder også at det efter nutidige forhold ikke specielt strømlinet.

Hver nat bliver der flyttet rundt på store stålelementer, fordi produktionshaller ligger alt for langt væk fra, hvor det, der produceres, skal bruges bagefter. 

Og når man bevæger sig inde på værftet, er det som om, en kæmpe har vendt bunden op på en kasse med over dimensionerede legoklodser. For en udenforstående ser det ud som om disse mastodont elementer ligger hulter til bulter på det mere end ni kvadratkilometer store areal.

Jeg er som sagt imponeret over hvor meget skib, de har bygget på lidt tid. Netop derfor er det vanvittigt at tænke på, hvor hurtigt de ville kunne bygge et skib, hvis de for alvor satte fokus på at bygge hurtigere og smartere.