Lånebriller i snor

”Årh jeg har ikke mine briller med”. Hvor tit har du ikke hørt den sætning, hvorefter en anden velmenende replicerer; ”Du kan låne mine”, og selv om styrken ikke lige er perfekt, så lykkedes missionen som regel, det, der skal læses, bliver til bogstaver, uden at det skal flagre helt ude i horisonten. Måske har du også en enkelt gang, - ganske kortvarigt selvfølgelig, lånt et par briller fra supermarkedets brillestativ, for at kunne læse en lille bitte varedeklaration og derefter at sætte brillerne på plads igen. Jeg tror det hænder.

I Korea slipper du både for bøvl med samvittigheden over brugen af briller som egentlig er til salg og for at have den store prismærkat til at flagre ned om næsen mens du låner. Ved skranken på offentlige kontorer som f.eks. posthuse, kommunekontorer og såmænd også i banken, hos tandlægen og i det lokale kulturcenter finder du lånebriller i snor, – akkurat som vi kender det fra kuglepenne i snor. Er der problemer med at læse tandlægeregningen, biografbilletten eller postformularen så er det på med lånebrillen, der er flere forskellige styrker for enden af snorene. Det hænder at der står adskillige langsynede omkring sådanne skranker, og jeg må her indskyde at brillerne holdes i relativ kort snor, og er der så også gang i lånekuglepennene kan situationen gå i hårdknude.

Jeg har en svag erindring om en lånelup, der dingler ned over køledisken i et dansk supermarked. Forsvandt de igen? Måske, -  signalværdien ved sådan en lup bliver også let negativt ladet i retning af, at madvareproducenterne publicerer varedeklarationen med så små bogstaver, at man er nødt til at bruge lup for at se, hvad de skriver, hvorimod et par fælles læsebriller i en snor på et posthus kun kan opfattes som en velment hjælp.

Der mangler ellers ikke optikkere i det koreanske gadebillede, koreanske briller er hot mode i det meste af Asien, briller og stel er billigere end de fleste steder i Europa og USA, og både efterspørgsel og udbud er stort, men også i Korea følges pris og kvalitet ad.

Utroligt mange asiatiske børn bruger briller fordi de er nærsynede, og årsagen til dét er der flere teorier om, bl.a. at det ligger i de asiatiske gener, at asiatiske forældre tvinger deres børn til at læse så meget, at de bliver nærsynede, og endelig er der ny forskning, der giver mangel på sollys skylden. Hypotesen er at den lysintensitet, som vi oplever, når vi er ude, er med til at frigøre dopamin, der blokere for at øjet vokser, og  dermed forhindrer at øjet får den form, som øjet har hos nærsynede mennesker. Det har professor Ian Morgan fra Australian National University skrevet om i det in The Lancet ,et lægefagligt tidsskrift. Forskning i den hypotese munder måske ud i at koreanske børn kommer mere ud i det fri, dér er de nemlig ikke ret meget ,og når de endelig er der, er det i skyggen af en paraply – men det er en helt anden historie.

Så tilbage til os halvgamle, glemsomme, lettere langsynede, hvad med at få nogle lånebriller tøjret strategiske steder ved de danske offentlige skranker?  Ideen er hermed givet videre.

Nå ja og hvordan gik det så med tyfonen? Ud over at blive lidt af en cliff hanger med en blog, der stod stille i alt for mange dage, så gik det med tyfonen som det også ofte går med forventede storme i Danmark, meteorologer og medier blæste  vejrudsigten op til katastrofe, tro mig jeg kender rumlen, men da Danas endelig kom, havde den tabt pusten, og heldigvis for det.