Dagens blogindlæg kan måske
ende som et latrinært skvulp i debatten forud for kommunalvalget – det handler
om faciliteterne på det lille hus.
Den danske regering fremlagde
i går en digitaliseringsstrategi, der skal sikre dansk velfærd. Beskrevet ned i en mere
konkret detalje kan det f.eks. være robottoiletter i ældreplejen. Og set
i lyset af hvor meget robotstøvsugere
som erstatning for støvsugere håndholdt af sosu-assistenter allerede er blevet diskuteret, er mit gæt, at
de avancerede toiletter kan give stof til en del kommunalvalgsdebatter.
Hver eneste dag får cirka
19.000 danskere hjælp til at ordne toiletbesøget, plejesektoren selv betragter ældres
toiletbesøg som en af de mest grænseoverskridende og ressourcekrævende
opgaver.*
Der kan altså være et
potentiale til at skrue ned for kommunale udgifter og op for livskvalitet via
toilettet.
Homo Sapiens’ metoder til at
klare hygiejnen i den ende af korpus har antaget flere varianter op gennem
historien, men de seneste år synes det som om trekløveret; toilet, hygiejne og
udvikling, i Danmark mere har handlet om hvorvidt toilettet skulle stå på
gulvet eller hænge på væggen, så rengøringen af gulvet kunne foregår så let som muligt.
I Asien derimod er mange
af toiletterne i over- og middelklassens
beboelsesejendomme så avancerede, at de er ved at gøre toiletpapiret til et
appendiks i toilet-hygiejne-evolutionens historie.
Her i Ulsan, som er det
område i Sydkorea med den højeste gennemsnitlige levestandard, er
robottoiletter i moderne boliger absolut intet særsyn, og de første udgaver
anses allerede som gammeldags på markedet.
Det er big business. I 2008
var Korea vaks og gjort sig selv til intet mindre end hovedsæde for The World
Toilet Association og holdt den første
verdensomspændende Toilet-generalforsamling med repræsentanter fra 60
forskellige lande. De diskuterede
avanceret teknologi, folkesundhed og vand som en knap ressource. Ingen tvivl om at koreanerne gør hvad de kan
for at få del de 10 trillioner KRW, der omsættes for hvert år på det globale wc
marked.
Når vi danskere fortsat
hænger fast i træk- og slip-snoren, kunne det være fordi vi har en tendens til
at anskue robottoiletter som et hjælpemiddel til ældre eller handicappede, mens
moderne koreanere anser det som en almindelig bekvemmelighed på linje med
mikrobølgeovn og gulvvarme.
Lad mig liste nogle af
robottoilet bekvemmelighederne op:
Allerede når du sætter dig,
registrerer toilettet, at du er der, og hilser dig velkommen med et lille ”bip,
bip”, hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt du har ramt det rigtige sted.
Derefter udsender toilettet
en lyd, som en kat der spinder, hvorfor er jeg ikke helt sikker på endnu, måske
er det noget udsugning, der automatisk går i gang.
Hvis popoen er kold, er der
er knap, der straks fyrer op under sædevarmen.
Når det kommer til
vaskefunktioner, er der her tale om en helt anden liga end, det bidet, vi
skandinaver som regel kun bruger til fodvask under charterferien.
Der kan spules med iskoldt,
moderat lunkent, eller halvkogende vand.
Det kan ske med fokus på
bagskærm eller forskærm – eller begge dele frem og tilbage. (Smart, når man
vasker bil, er det jo også nemmere at flytte på vandstrålen end at rykke hele
bilen frem og tilbage).
Som afslutning kan man vælge
et koldt pust eller en omgang føntørring.
Der er knapper, der udfører
det hele i miniature for børn.
Udfordringen er, at det
kræver tilvænning og flair for knapper, at supplere eller ligefrem skifte
toiletrullen ud med en fjernkontrol, og det er måske bland andet den
tilvænning, de ældre forsøgspersoner i Holstebro, Roskilde, Slagelse og Aarhus
kommuner ikke nåde frem til i løbet
af de par måneder, de fik lov til at afprøve et robottoilet.
Hos de ”friskeste” borgere
var robottoilettet tjent hjem på otte uger, hos de dårligste tabte sosu-assistenterne
tid og dermed penge, konkluderer Rambøll i rapporten lavet for Socialstyrelsen.
De nye arbejdsgange på
latrinet læres sandsynligvis bedst, mens vi er nogenlunde raske og friske, og
så er vi tilbage ved de danske badeværelser - det skal se lækkert ud, hvis det
skal ind i parcelhuset, - det må ikke ligne et hjælpemiddel.
Og robottoiletterne her i
Korea er altså ikke ret pæne. Der er mere Bo Bedre over at ønske sig et luksuriøst
spabad end et robottoilet.
Måske skulle danske designere
med deres verdensberømte talenter kaste sig over disse højteknologiske
porcelænsklodser, så vi med vores sans for æstetik i behold også kan træde ind
i den ny toilet-tidsalder.
Og mon ikke vi så på sigt, kunne
minimere nogle af de udgifter, der er ved at blive tørret af andre og maximere noget
af den livskvalitet, der er ved at kunne selv?
Og på sigt, er vel godt nok, for
når enden er god er alting jo godt.
*Ugebrevet A4 om en undersøgelse lavet af Rambøll til Socialministeriet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar