Jul i Sydkorea

Julemanden var “fejlfarvet” i år. I Sydkorea er han lige så ofte blå som rød, og Julen varer ikke til Påske, den er overstået på en dag. Den 25. er en officiel fridag, men både den 24. og den 26. er ganske almindelige hverdage.

Cirka 30 % af befolkningen er kristne, de dominerende religioner er buddhisme og konfucianisme, desuden er der en lille gruppe muslimer.

Med den fordeling in mente, er det fint, at den 25. december rent faktisk er en national fridag.

I løbet af december har shopping centrene, stormagasinerne og de kristne kirker pyntet op til jul, og de kommer til at ligne hinanden, som burger de den samme dekoratør. Det visuelle udtryk er larmende med blinkende lys i alle mulige farver. Nogle af kirkerne har faktisk både kors, Maria og Jesus oplyst i heftig neonlys hele året, man kan af og til tro, at der er sket en færdselsulykke længere ned ad gaden, og så viser udrykningskøretøjernes blå blink sig blot at være lysene på en kirke. På en kold vinterdag i Busan, ville jeg gå på opdagelse i et nyt shopping center, jeg havde set, da jeg tidligere passerede i bil….det var en kirke. Og jo da, folk gloede ind ad vores vinduer, da vi den 24. dansede om vores 2 meter høje plastik ikon og efter 15-20 minutters traven og hoppen rundt om træet ringede vores koreanske underbo og klagede over al den trampen i gulvet, for ham var det nemlig bare en ganske almindelig tirsdag aften, og han anede da ikke at der fandtes en tradition, hvor man ligefrem går rundt om træet.

For koreanerne er julen ikke årets største højtid. Traditionerne er ny adopterede fra Vesten, og sydkoreansk jul har dermed fået sin helt egen stemning, der er en blanding af Disney Jul og Valentines Day. Dansk julehygge er erstattet med koreansk vinterromantik. Den 25. december er en kærestedag, der markedsføres, som dagen, hvor man går på date og viser sig frem som det perfekte par, med hjerter i øjnene og indhyllet i blide snefnug. Manuskriptet er som taget direkte fra en Disney-julefilm.

Seouls flotteste hotel Grand Hyatt, reklamerer med en romantisk skøjte aften, hvor man kan skøjte på toppen af Mt Namsan med udsigt ud over Seoul og omgivet af LED-lys-beklædte træer. Hotellet har endda et specielt “Fri til din kæreste på skøjter tilbud.”

For de fleste unge piger, betyder en romantisk juledate på skøjter, en aften hvor de klamrer sig til rækværket med den ene hånd, mens den anden hånd med mobiltelefonen forsøger at forevige så mange romantiske selvportrætter/ par portrætter som muligt, og de ser ud til at nyde det.

Forleden havde jeg inviteret et blandet internationalt selskab til dansk julehygge, da det kan være svært for en asiat at være helt sikker på hvad sådan en invitation indebærer, havde jeg været meget præcis i invitationen, der lød på åbent hus fra 2.30-4.30 pm. Mine nye koreanske bekendtskaber havde da også googlet både gløgg og vafler på forhånd. De første som ankom, var et meget kært koreansk par sidst i halvtredserne.

Og selv om alle stole var ledige, inklusiv den store sofa, satte dig sig resolut i skrædderstilling på gulvet. Der sad de så i to stive timer og stak tungen lidt ned i et glas med hjemmelavet gløgg, - vaflerne og julekagerne gled dog ned.

På slaget 4.30 rejste dig sig, bukkede, takkede og forklarede at nu skulle de på juledate…med hinanden altså.

På mit lokale marked har jeg set store bunker af ægte mistelten, ligge klar til salg – men intet sted, hverken her i Ulsan eller i Seoul har jeg set rigtige juletræer. Jeg selv endte med at købe et plastikjuletræ i den amerikanske importforretning, Costco, det var først i december og der var vel  7 – 10 stykker at vælge imellem.

Da det var samlet og metalgrenene spredt ud og bøjet i facon, viste det sig at være 2 meter højt. De første par dage spredte det en syrlig duft at hengemt plastik – enten er det aftaget nu, eller også har jeg vænnet mig til lugten.