Sydkorea er et af verdens
mest tætbefolkede lande, knap 50 millioner mennesker drysset ud over ca. 98.000
km2
Her er overbærenheden over
for udenlandsk klodsethed stor, dog er der een høflighedsregel, det er en god
idé at følge – af med skoene!
Besøger du et privat hjem, et
traditionelt spisested, et traditionelt hotel, eller en pavillon i parken, foregår
det på bare tæer eller i strømpesokker.
Hold øje med om koreanerne
stiller skoene og følg eksemplet.
Og der er god plads til at
stille skoene. Hvor jeg bor, er der 14 meter med skohylde alene i entreen, med
mindre Imelda Marcos kommer forbi, er der plads til, at enhver, der træder ind
i boligen, kan parkere fodtøjet på hylden.
Til gengæld er der ikke et eneste skab, hvor man kan hænge sin frakke.
I det hele taget synes
koreanerne at være meget mere bevidste om deres fødder end vi danskere. Jeg
faldt over en undersøgelse fra Samvirke 30 juli 2010, ifølge den er hver 3
dansker og hver anden danske mand aldrig i plejende kontakt med deres fødder. Det
har ikke været muligt for mig at finde en lignende undersøgelse i Korea, men jeg
har lavet mine egne feltstudier, og jeg er ret sikker på at
fodplejebevidstheden er noget mere udbredt her.
For eksempel er badeværelset
i en moderne koreansk lejlighed udstyret med følgende anordning: Lige under bruseren sådan i fodhøjde er der
et stativ med en underlig plastickagerulle oversået med hårde gummidutter. Jeg
tror, det er meningen, at man skal stå på ét ben under bruseren, mens man kører
den frie fod hen over dutterne på ”kagerullen”?
På det lille torv, tæt på
hvor jeg bor, er der lavet en lille sti af små sorte runde sten, der stikker ujævnt
op fra cementen. En fin kobberplade i begge ender af stien af stien indikerer,
at her skal man tage skoene af, og så er det ellers bare fremad march, i begyndelsen mærkes det lidt fakiragtig –
jeg er stadig kun begynder.
Endelig har jeg noteret mig,
at når koreanerne sidder og slapper af, har den ene fod en tendens til at
smutte ud af skoen og finde vej op på stolesædet og så er det let lige at nulre
sin fod eller sine tæer lidt, mens man sidder der og tager en slapper.
En avanceret variant af det kan
af og til opleves, når bilister sidder og venter ved lyskryds. Langt de fleste
biler her har automatgear, hvilket gør venstre ben arbejdsløs, når man så alligevel
sidder der og venter på
grønt lys smutter foden op på bilsædet og ventetiden bliver brugt til at pille tæer. Det er den ventetid mange hjemme i Danmark bruger til lige af fjerne en tør skorpe i det ene næsebor - men vi skal jo også passe koblingen.
grønt lys smutter foden op på bilsædet og ventetiden bliver brugt til at pille tæer. Det er den ventetid mange hjemme i Danmark bruger til lige af fjerne en tør skorpe i det ene næsebor - men vi skal jo også passe koblingen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar